
Du har sikkert hørt begrebet "rådighedsbeløb" før, og har muligvis også en fornemmelse af, hvad det drejer sig om. Ofte forveksles udtrykket dog med relaterede begreber, såsom "disponibel indkomst" og "bruttoindkomst".
Måske står du overfor at skulle optage et lån, og banken har bedt dig om at oplyse dem om dit rådighedsbeløb. Eller måske prøver du at finde ud af, hvor meget du har råd til at bruge på en ny bil. Under alle omstændigheder er det vigtigt at have en klar forståelse af, hvad rådighedsbeløb betyder.
I denne artikel vil vi gennemgå rådighedsbeløbet. Vi vil bl.a. se på, hvad et rimeligt rådighedsbeløb er, hvordan man beregner det, og hvad det betyder for boliglån. Vi vil også vende de vigtigste forskelle mellem disponibel indkomst, bruttoindkomst og rådighedsbeløb. Endelig vil vi runde af med nogle tips, der kan hjælpe dig med at øge dit eget rådighedsbeløb, så du har flere penge til at bruge på de ting, der er vigtige for dig.
Et rådighedsbeløb er kort fortalt de penge, du har tilbage efter skat og faste udgifter såsom husleje, afdrag på billån, vand- og elafgifter. For at kunne træffe oplyste økonomiske beslutninger og planlægge din fremtid, er det vigtigt at vide, hvad dit rådighedsbeløb er.
Hvis din månedlige indkomst efter skat f.eks. er 30.000 kr., og alle dine faste udgifter er 20.000 kr., så vil dit nuværende rådighedsbeløb være 10.000 kr. om måneden, hvilket er det beløb, du har tilbage til andre udgifter som f.eks. mad, tøj og fritidsaktiviteter.
Dit rådighedsbeløb siger således ikke noget om, hvor mange penge du tjener. En person med høj indtægt og høje faste omkostninger kan have et lavere rådighedsbeløb end en person med en lav indkomst og lave faste omkostninger.
Selvom rådighedsbeløbet er et relativt simpelt koncept, kan det i praksis være vanskeligt at opgøre. Det skyldes dels, at dine indtægter og udgifter kan variere fra måned til måned, og det kan være svært at vide præcis, hvor meget du har tilbage, når alle regninger er betalt. Samtidig kan det være tidskrævende at indsamle alle de oplysninger, du har brug for til at beregne dit rådighedsbeløb.
Der er flere forskellige udtryk, som ofte anvendes i diskussioner om privatøkonomi, herunder 'disponibel indkomst', 'bruttoindkomst' og 'rådighedsbeløb'. Det er vigtigt at forstå forskellen mellem disse udtryk, fordi de kan have meget forskellige konsekvenser for din økonomi.
Disse tre begreber kan rangeres, efter hvor hvor meget der i beregningen fratrækkes din indtægt:
Bruttoindkomst er din samlede indkomst før skatten er betalt. Som lønmodtager er det især beløb, som er nedfældet i din ansættelseskontrakt eller overenskomst. Dog bør også medregnes andre indtægter, såsom indtægter fra investeringer eller børne- og ungeydelse. Bemærk dog, at bankerne oftest kun inkluderer lønindtægt, når de kreditvurderer en låneansøgning.
Bruttoindkomsten bruges til at beregnes din gældsfaktor, hvis du skal købe ejerbolig. Når banken skal vurdere, hvor meget du kan låne, vil de typisk gange din husstands årlige bruttoindkomst med en faktor (oftest 3,5).
Hvis du f.eks. tjener 500.000 kr. årligt før skat, vil banken (alt andet lige) kunne formidle et lån på 500.000 x 3,5 = 1.750.000 kr.
Det beløb, du har udbetalt efter skat, er den disponible indkomst. Det er det beløb, som du faktisk modtager hver måned. Disponibel indkomst viser, hvad du reelt tjener, og hvor mange penge du ville have, hvis du slet ingen udgifter havde.
Rådighedsbeløbet er som nævnt det beløb, som du har tilbage hver måned, efter at alle dine faste udgifter er betalt. Det er således din disponible indkomst minus faste omkostninger.
Når du ansøger om et lån, vil banken vurdere din økonomiske situation og afgøre, om du har råd til at betale de faste renter og afdrag. Rådighedsbeløbet fortæller, hvor meget råderum du har i økonomien. En høj disponibel indkomst er ikke tilstrækkeligt i sig selv for at få et stort lån, da banken skal vide, at dine andre økonomiske forpligtelser ikke forhindrer dig i at betale de månedlige renter og afdrag.
For at kunne optage et realkreditlån anbefaler Finanstilsynet, at dit månedlige rådighedsbeløb ikke er lavere end 6.720 kr. for en voksen, 11.400 kr. for par og yderligere 2.500 kr. pr barn. For en familie med to voksne og to børn skal rådighedsbeløbet således være mindst 16.400 kr. om måneden.
Derimod er pantebrevslån ofte mindre restriktive. Her kigges i højere grad på ansøgerens individuelle situation, og der er samtidig typisk bedre mulighed for at medregne andre indtægter end blot lønindkomst - så længe man med rimelighed kan argumentere for, at indtægten er stabil.
Også i forbindelse med øvrige lån (f.eks. kassekredit, billån og forbrugslån) indgår dit rådighedsbeløb i bankens risikovurdering. Jo større forskel mellem din disponible indkomst og dine faste udgifter, jo lettere vil det være at få et lån, og jo lavere vil renten typisk også være.
Det er ikke kun vigtigt for banken at kende dit rådighedsbeløb. Selv hvis du ikke vil låne penge, kan opgørelsen hjælpe dig med at forvalte din privatøkonomi effektivt. Ved at være opmærksom på dit rådighedsbeløb og have overblik over dine udgifter kan du træffe bedre økonomiske beslutninger og opretholde en sund økonomi.
Ved at kende til dit rådighedsbeløb, ved du, hvor meget du har råd til at bruge hver måned uden at gældsætte dig. Du kan også lettere finde plads i dit budget til uventede udgifter og til at prioritere dine privatøkonomiske mål.
Der findes ikke et ideelt eller optimalt rådighedsbeløb, da det afhænger af dine individuelle omstændigheder og finansielle mål, hvad der betragtes som "fornuftigt".
Hvis du f.eks. gerne vil spare op til indskuddet på et hus, kan du være nødt til at begrænse dine faste omkostninger, så du har flere penge at bruge på opsparing. Eller hvis du ønsker en mere fleksibel livsstil, hvor du har penge nok til sjov og ballade, kan det ligeledes være fornuftigt at holde de faste udgifter nede så du har flere penge til bruge på aktiviteter, som du prioriterer.
Omvendt, hvis du arbejder på at betale en stor gæld ned, kan høje faste afdrag sænke rådighedsbeløbet. Samtidig kan det dog være det værd i det lange løb for at slippe af med din gæld hurtigere. Hvis du allerede ejer en bolig og har forbrugslån med kort løbetid, kan du få et højere rådighedsbeløb ved at låne i din friværdi.
Det er også værd at bemærke, at dit ideelle rådighedsbeløb kan ændre sig over tid, efterhånden som din indkomst og dine prioriteter ændrer sig. Hvis du f.eks. får et nyt job med en højere løn, kan det øge dit rådighedsbeløb. Omvendt kan skift fra lejebolig til ejerbolig påvirke rådighedsbeløbet i såvel positiv som negativ retning.
Det vigtigste er at sikre, at du har en klar forståelse af din egen økonomiske situation, og hvad du realistisk set har råd til, før du træffer privatøkonomiske beslutninger.
Selve formlen til at udregne dit rådighedsbeløb er meget enkel: Indtægt efter skat minus faste udgifter.
Udfordringen består i at identificere og opgøre diverse faste udgifter, som f.eks. boligudgifter, bilbetalinger, forsikringspræmier og forbrugsregninger.
Heldigvis findes der nu mange onlineværktøjer, der kan hjælpe dig med at gøre dette. Mange netbanker tilbyder også værktøjer til styring af privatøkonomi, som automatisk kan beregne dit rådighedsbeløb for dig. Her er nogle tips, der kan hjælpe dig i gang:
1. Følg dine udgifter i mindst en måned, så du ved præcis, hvad dine faste udgifter er, og hvor mange penge der er tilbage hver måned. Dette kan gøres via en app, et regneark på din computer eller sågar en gammeldags notesbog. Hvis du noterer og kategoriserer hver enkelt udgift, får du et klart overblik over, hvad alle dine penge går til.
Husk, at nogle faste udgifter ikke betales hver måned, som f.eks. årlige forsikringspræmier, den halvårlige ejerafgift på biler og kvartalsvise bidrag til en a-kasse. Disse bør lægges til de samlede udgifter, så du får et realistisk overblik over dine finansielle forpligtelser.
2. Sørg for at medtage alle indkomstkilder i din beregning, ikke kun din udbetalte løn. Hvis du er selvstændig erhvervsdrivende eller investor, betyder det, at du skal medregne penge fra investeringer, udlejningsejendomme og andre kilder (som dog typisk ikke inkluderes i forbindelse med ansøgning om banklån). Det vil give dig et mere præcist billede af din reelle økonomiske situation.
3. Brug en onlineberegner som f.eks. denne, til at hjælpe dig med at beregne dit samlede rådighedsbeløb. At kunne præsentere en detaljeret og overskuelig oversigt vil også lette processen, hvis du skal ansøge om et lån.
Et budget indeholder faste og variable udgifter. Som nævnt indregnes kun faste udgifter i beregningen af rådighedsbeløbet. Alt, hvad der derefter er til overs, kan anvendes til andre formål.
Det er vigtigt at kende den nøjagtige definition på 'faste udgifter'. Man kan nemlig let tro, at det kun drejer sig om udgifter, hvor selve beløbet er fast (herunder husleje), hvorimod eksempelvis strøm varierer efter forbrug. Strøm er dog også en fast udgift, fordi man betaler regningen med faste intervaller.
Her er eksempler på udgifter, der typisk vil betragtes som faste:
Nogle faste omkostninger er således meget lettere og hurtigere at ændre på end andre. F.eks. kan man frit stoppe med at spare op, eller man kan sænke vandregningen ved at skære på vandforbruget. Derimod kan det være svært og dyrt at flytte til et nyt hjem for at mindske huslejen.
Dine variable udgifter er de udgifter, som ikke betales fast, dvs. at antal betalinger kan gå op og ned fra den ene måned til den anden.
Nogle gange kan det godt virke tilfældigt, hvad der defineres som faste og variable udgifter. Fødevarer er jo også en udgift, der ikke kan undgås, og som ofte er mere eller mindre den samme hver måned. Forskellen er dog, at mad ikke betales efter en fast regning. Dog vil fx et abonnement på Årstiderne eller andre måltidskasser i princippet kunne anses for en fast udgift, da du betaler med faste intervaller - ligesom streamingtjenester eller betalte medlemskaber.
Med undtagelse af fx måltidskasser og andre abonnementer, omfatter variable udgifter en lang række af udgifter. Herunder dagligvarer, tøj, biografbesøg og uventede udgifter i forbindelse med dit hjem (f.eks. en ny vaskemaskine).
Uforudsete udgifter er også variable udgifter, da de ikke betales med faste intervaller. De kan omfatte alt fra bilreparationer til et par nye briller.
Mange mennesker vælger at lægge penge til side for at dække større uforudsete udgifter. Hvis der er tale om månedlig overførsel til en opsparingskonto, kan det i princippet kategoriseres som en fast udgift i dit budget. Hvis du derimod kun lægger penge til side, når du har noget tilovers i slutningen af måneden, vil det blive klassificeret som en variabel udgift.
Din indtægt vil blive påvirket af den skat eller de fradrag, som du skal betale. Hvis du er lønmodtager, vil din arbejdsgiver trække skat fra hver lønseddel, så du får en lavere nettoindkomst. Her vil fradrag på fx renten fra et realkreditlån også være medregnet. Når du fx opgør dine månedlige omkostninger til realkreditlån, skal det således være udgiften før fradrag, fordi din indtægt allerede afspejler rentefradraget.
Hvis du er selvstændig eller ejer din egen virksomhed, kan det være noget sværere at regne ud, da der er en række forskellige skatter og fradrag, som du kan være forpligtet til at indberette. Samtidig kan din virksomheds indkomst variere betydeligt fra måned til måned, hvilket gør det vanskeligt at give et nøjagtigt skøn over dit rådighedsbeløb.
Hvis din disponible indkomst er meget lav, kan det være svært ved at få pengene til at slå til i dagligdagen. Høje faste udgifter giver mindre råderum til mad, tøj og andre nødvendige udgifter. Eller måske føler du, at du har penge nok i hverdagen, men en beregning viser, at rådighedsbeløbet skal op, for at du kan godkendes til et boliglån.
Grundlæggende er der to måder at øge rådighedsbeløbet: Øge indtægten og/eller sænke de faste udgifter.
Hvis indtægten er for lav, skal du finde en måde at øge den på. En måde at gøre dette på er at finde et nyt job, der giver mere i løn. En anden mulighed er at begynde at arbejde flere timer, når muligheden byder sig. Hvis du er selvstændig, kan du forsøge at øge dine honorarer eller finde nye kunder, der er villige til at betale mere.
En anden måde at øge indtægten på, er at investere en eventuel opsparing i aktiver med løbende afkast. Du kan f.eks. købe en udlejningsejendom eller investere i rentegivende udlån. Det er ikke en hurtig løsning, men på lang sigt kan det give dig et højere rådighedsbeløb. Igen bør det dog påpeges, at bankerne ikke altid tæller lejeindtægt med i forbindelse med låneansøgninger.
Hvis du har høje faste udgifter, kan der muligvis være mange penge at finde ved at gennemgå dine nuværende kontrakter og abonnementer. Husk, at en lavere pris ikke altid er ensbetydende med lavere kvalitet. I mange tilfælde kan du få en lige så god service ved at betale mindre.
Et godt sted at starte er at gennemgå dine forsikringer og mobilabonnementer. Mange mennesker betaler for meget for deres forsikringer, fordi de ikke har kigget sig om efter et bedre tilbud i lang tid. Det samme gælder for internet- og mobilabonnementer. Det er ofte muligt at få en billigere aftale ved at skifte udbyder.
En anden måde at sænke dine faste omkostninger er at gennemgå dine abonnementer og medlemskaber. Har du virkelig brug for alle de tjenester, du betaler for? Hvis ikke, er det måske på tide at opsige nogle af dem.
Endelig kan du forsøge at sænke dine omkostninger ved at genforhandle dine nuværende kontrakter. Det kan være alt fra din husleje til renten på dit billån. Hvis du har et godt forhold til din udlejer eller långiver, er det måske også muligt at få en bedre aftale ved at bede om en lavere pris.
Jo større kendskab du har til dit nuværende forbrug, jo lettere bliver det at finde måder at opnå et større rådighedsbeløb. Hold styr på dine udgifter i en måned
CVR-nummer
Vi bruger cookies til at analysere trafikken på vores hjemmeside og forbedre din oplevelse. Hvis du accepterer, indsamler vi anonymiserede brugsdata via Google Tag Manager og Google Analytics.
Disse data deles med Google og kan behandles i lande uden for EU. Du kan til enhver tid ændre dit valg ved at slette dine cookies. Læs mere i vores privatlivspolitik.