Denne artikel handler om, hvilke faresignaler, du skal kigge efter, når du vælger crowdlendingplatform. Indlægget er skrevet i kølvandet på skandalen med to estiske platforme Kuetzal og Envestio, der vurderes at have svindlet investorerne for op imod 118 mio. kr. Begge platforme var meget aggressive i deres markedsføring og lovede afkast, som fik mange i branchen til at løfte øjenbrynene. Desværre er de ikke de eneste eksempler. Du kan se en liste, som en blogger har lavet her.
Det er trist og noget som går mig på, da jeg selv er involveret i crowdlending som direktør for den danske crowdlendingplatform Lendino og ved, at langt de fleste crowdlendingplatforme er drevet af ordentlige mennesker, der ønsker at bidrage til, at der findes gode investerings- og finansieringsmuligheder i samfundet.
Jeg har brugt mange timer, ja nok nærmere måneder og år på at kigge på og investere igennem crowdlendingsider. Jeg synes derfor, det var en oplagt lejlighed at dele ud af mine egne erfaringer om, hvordan man vælger en ordentlig platform. Du kan nemlig ganske ofte spotte, hvilke platforme, som potentielt er svindel ved at lave noget desktop research.
Jeg har samlet otte råd, som jeg mener bør gøre de fleste i stand til at finde de mest åbenlyse svindelforetagender. Forhåbentligt kan det bidrage til, at færre investorer bliver snydt en anden gang.
1. Tjek at platformen er reguleret og har de rigtige tilladelser. Det kræver tilladelse at udbyde crowdlending i Danmark og alle andre steder i EU. En platform skal senest 10. november 2023 have tilladelse som crowdfundingtjenesteudbyder for at kunne udbyde investeringer i erhvervslån gennem crowdlending. Du kan selv tjekke, hvilke platforme, som har tilladelse her.
2. Tjek ledelsen i virksomheden. Har de en LinkedIn-profil? Hvad dukker der frem, når man googler deres navne? På LinkedIn kan man få et overblik over, om de har erfaring med det som platformen formidler, mens man på Google kan se efter skeletter i skabet.
3. Undersøg økonomien for virksomheden bag platformen. Hvis platformen forsvinder, kan du selv ende med at stå for at skulle inddrive dine lån. Det er et rigtig godt tegn, hvis de har lagt regnskabet på deres hjemmeside og et endnu bedre tegn, hvis det er revideret af et velrenommeret revisionshus.
4. Er siden ikke færdigbygget? Er teksterne på hjemmesiden sjusket skrevet? Svarer platformen ikke på sociale medier, Yelp, Trustpilot, mv.? Det er alle indikatorer, som peger i retning af, at noget er galt.
5. Tjek altid en platforms afkasthistorik. Hvis der ingen data er, er der nok en grund til det. Pr. 10. november 2023 skal alle platforme i øvrigt publicere afkasthistorik.
6. Lyder det lovede afkast realistisk? Som tommelfingerregel følger risiko og afkast ad. Højt afkast er som regel lig høj risiko. Det er muligt, at man kan få lidt mere i afkast i ét europæisk land fremfor et andet, men man får næppe 10, 15 eller 20%-point mere i afkast. Jeg har set platforme, der opererer i lande med euro som valuta, som lovede 22% i afkast på udlån sikret med pant i fast ejendom med en lav belåningsgrad plus buyback guarantee. I sådanne situationer er det værd at spørge sig selv, hvorfor netop du bliver tilbudt denne fantastiske investeringsmulighed, når den professionelle investeringsverden ikke bestiller andet end at trawle kloden for for gode investeringer? Med andre ord er det nok for godt til at være sandt!
7. Hold øje med om der tilbydes buyback garanti til en unaturligt høj rente på platformen (Buyback-garanti er en garanti udstedt af platformen, som garanter, at de køber dine lån tilbage, hvis låntager holder op med at betale). Mig bekendt er buyback-garanti på investeringer med en rente på over 12-13% en sjældenhed, da kapitalen simpelthen bliver for dyr for platformen. Hvis en platform vil garantere dig et beløb på fx 22% som Envestio, er der efter min mening kun to mulige forklaringer: enten investerer platformen i noget meget risikofyldt og er selv ekstremt ukreditværdig, hvilket gør garantien værdiløs eller også er der tale om et billigt trick til at lokke penge ind på en platform med tvivlsomme hensigter.
8. Det sidste råd handler indirekte om at spotte svindel. Der findes et væld af bloggere, som deler deres oplevelser med at investere på diverse crowdlendingplatforme. Disse bloggere får ganske ofte penge for at henvise långivere til crowdlendingplatformene. Ikke alle bloggere kan balancere, at de skal give værdi til både deres læsere og de platforme, som de anmelder. Stol derfor ikke blindt på, hvad en blogger skriver, men benyt ovenstående 7 råd og din sunde fornuft.
Det var mine 8 råd. Som nævnt er langt de fleste crowdlendingplatforme drevet af ordentlige mennesker med de rette motiver. Det er derfor værd at bemærke, at når du føler dig tryg ved en platform ikke er svindel, er det mindst lige så vigtigt at investere fornuftigt på platformen ved at sprede investeringer på mange forskellige lån og helst på flere forskellige platforme.
Synes du jeg har glemt noget? Så skriv til mig på andreas@lendino.dk.
CVR-nummer
Vi bruger cookies til at analysere trafikken på vores hjemmeside og forbedre din oplevelse. Hvis du accepterer, indsamler vi anonymiserede brugsdata via Google Tag Manager og Google Analytics.
Disse data deles med Google og kan behandles i lande uden for EU. Du kan til enhver tid ændre dit valg ved at slette dine cookies. Læs mere i vores privatlivspolitik.