
Investering kan virke som et meget komplekst emne, men det behøver det ikke at være. I denne artikel gennemgår vi de grundlæggende aspekter om investering, og hvordan man kommer godt i gang.
Vi vil diskutere risiko, porteføljeallokering, strategier til at opnå et bestemt mål og andre vigtige elementer af at investere dine penge. Vi vil hjælpe dig med at lære om disse begreber og give dig nogle praktiske tips til, hvordan du begynder din investeringsrejse sikkert og effektivt.
Her vil især være fokus på aktieinvestering, fordi det er den mest almindelige investeringsform, men en lang række begreber i gennemgangen gælder alle typer af investeringer. Hvis du også gerne vil lære om crowdlending, kan du læse vores artikel om crowdlending for begyndere via dette link.
Inden du giver dig i kast med at investere, er det vigtigt, at du tager et skridt tilbage og overvejer din grundlæggende investeringsprofil. Det vil hjælpe dig med at skabe en portefølje, der passer til netop din personlighed.
Der er mange forskellige måder at investere på, og det er vigtigt for dig at forstå din risikotolerance, investeringshorisont og økonomiske mål.
For det første skal du afklare, hvor risikovillig du er. Enhver investor har sin egen tilgang til at håndtere risiko. Derfor er det vigtigt for dig at kende din egen risikoprofil for at fortsætte med at investere strategisk og effektivt i overensstemmelse hermed.
Hvor risikovillig er du så? Det kan være et overraskende svært spørgsmål at besvare. Det afhænger både af din personlighed og dit ønskede investeringsniveau, og så kræver det en type af selvindsigt, som mange nye investorer måske ikke har overvejet før.
En faktor, der påvirker din risikoprofil, er dit ståsted i livet - såsom alder og familiemæssige situationer. Yngre investorer har typisk mere tid til at indhente eventuelle tab og afvente fremtidige kursstigninger efter en nedgang i markedet. Derfor kan de ofte meningsfuldt tage større chancer end ældre investorer.
Kendskab til dine personlige økonomiske mål er vigtigt for at fastlægge din risikotolerance. Hvis tanken om at satse dine penge med risiko for tab virker meget skræmmende, skal du overveje lavrisikoinvesteringer som obligationer eller andre aktiver med relativt lav risiko.
I den anden ende af skalaen har du investorer, der er villige til at tage store risici for at opnå højere afkast. De har ofte en mere aggressiv investeringsstil. Selvom chancen for et højere afkast øges, hvis du giver dig i kast med denne strategi, så vil du også have større risiko for tab. Derfor vil de fleste investorer forsøge at finde en balance mellem disse to yderpunkter.
I praksis betyder din placering på risikoskalaen ikke at du kun skal vælge den ene eller den anden form for aktiver. Det er derimod et spørgsmål om, hvor stor en andel af din samlede portefølje der skal bestå af hhv. lav- og højrisikoaktiver.
Denne balance vil variere fra investor til investor, og det handler om at finde den rigtige blanding for netop dig.
Alle investorer kan groft sagt opdeles i passive og aktive investorer - samt dem der gør lidt af begge dele.
Ved en passiv investeringsstrategi vælger man at holde fast ved sine investeringer og få et afkast, der er direkte relateret til markedet som helhed - dette kan gøres ved hjælp af passive produkter såsom indeksfonde eller ETF'er. Denne strategi kræver ikke meget tid eller erfaring og kan i princippet gøres af alle.
En passiv investering vil ofte give et afkast, der er tæt på markedets gennemsnit. Det er også en glimrende strategi, hvis du ikke er interesseret i at bruge meget tid og energi på at forvalte din portefølje.
Aktive investorer bruger løbende tid på at træffe investeringsbeslutninger - herunder køb og salg af bestemte aktier, obligationer eller andre aktiver. De køber og sælger enkelte aktier og andre aktiver med udgangspunkt i egne analyser - f.eks. teknisk analyse eller fundamental analyse.
Selvom mange aktive investorer også gør det for fornøjelsens skyld, så er deres mål næsten altid er at opnå et højere afkast end det gennemsnitlige markedsafkast. De risikerer dog at tabe mange penge, hvis deres vurderinger er forkerte - selv i perioder hvor markedet som helhed er opadgående.
Faktisk giver aktiv investering statistisk set et dårligere afkast på lang sigt. Og det er sågar data baseret på professionelle investeringsfonde med erfarne porteføljeforvaltere.
Det kræver med andre ord stor viden og erfaring (og muligvis også held) at investere sine penge på denne måde, og man er stadig ikke garanteret et bedre overskud.
Diversificering er en investeringsstrategi, der handler om at sprede risikoen ved investere i flere forskellige aktiver. I stedet for kun at placere alle dine penge i én type aktiv, vil diversificering hjælpe dig med at udnytte et bredere spektrum af markeder og sektorer.
Diversificering kan gøre det lettere for dig at modtage et passende afkast og samtidig mindske risikoen for, at du taber penge. Det er derfor oftest en god ide at diversificere dine investeringer i en eller anden grad.
For at diversificere din investeringsportefølje kan du overveje andre investeringsmuligheder end blot de evigt populære aktier, såsom obligationer, ejendomme, crowdlending og muligvis kryptovaluta.
Ud over at sprede sine investeringer er det også vigtigt at huske, at afkast og risiko følges ad. Det vil sige, at jo højere et potentielt afkast desto større er risikoen for tab typisk.
Som investor bør du derfor overveje, hvor stor en risiko du er villig til at påtage dig. Det kan være fristende at vælge investeringer med meget højt potentielt afkast, men du skal også kunne sove godt om natten.
En måde at vurdere, om afkastet ved en investering er risikoen værd, er ved hjælp Sharpe ratioen. Dette er et mål for merafkastet ved en investering i forhold til dets risiko. Det er nemlig langt fra sikkert at den investering med et højt stipuleret afkast, er det afkast, som er bedst, når man justere for den risiko, du løber.
For at tage det lidt ned på jorden kan vi tage et eksempel: Lad os sige du kan låne penge ud til 100% i rente. Historikken viser dog, at du kun får dine penge med renter igen hver anden gang, dvs. sandsynligheden for tab er 50%. Dit afkast er skiftevis 0 og 200 med lige stor sandsynlighed og i gennemsnit er afkastet altså 0% - det kalder man det forventede afkast. Til sammenligning kan du låne ud til 2% i rente til en stat, hvor sandsynligheden for tab er 1%. Her vil det forventet afkast være 1%. Det risikojusterede afkast for lånet med 2% i rente, er højere end det risikojusterede afkast for lånet med 100% i rente, fordi du ikke blive kompenseret tilstrækkeligt for den risiko, du løber på det højforrentede lån. Sharpe-ratioen hjælper dig til at sammenligne investeringer, hvor der både tages højde for risiko og afkast.
For at foretage en risikovurdering ved hjælp af Sharpe-ratioen skal du kende følgende tre faktorer:
Formlen til beregning af Sharpe-ratio ser således ud:
Sharpe ratio = (Forventet afkast - risikofri rente) / afkastets standardafvigelse
Indsæt tallene i formlen ovenfor. Hvis resultatet er 1 eller højere, kan investeringen være værd at overveje, da den har et godt potentielt afkast i forhold til risikoen. Hvis det derimod er lavere end 1, giver investeringen muligvis ikke et tilstrækkeligt merafkast til at retfærdiggøre risikoen.
Husk på, at Sharpe-ratio kun er ét redskab til at vurdere risikoen ved en investering og det som alle andre værktøjer sjældent kan stå alene. Det er derfor vigtigt, at du også foretager din egen research. Det er også vigtigt at overveje din egen risikotolerance og dine finansielle mål, når du beslutter, om en given investering er den rigtige for dig.
Den mest populære form for investering er aktiehandel. Aktier giver investorer mulighed for at deltage i selskabers vækst og udvikling ved at købe dem på børsen. Langt de fleste investorer har således en vis portion af deres midler i aktier, og derfor er det særligt vigtigt at kende til denne aktivklasse.
En aktie er en andel af et selskab. Hvis du f.eks. køber aktier i Tesla, så er du i praksis medejer af Tesla. Som medejer har du visse rettigheder, som afhænger af selskabets vedtægter. F.eks. retten til at stemme om bestyrelsesbeslutninger, modtage udbytte og andre fordele.
Aktieselskaber har desuden begrænset hæftelse. Det betyder, at aktionærerne ikke kan holdes personligt ansvarlige for selskabets gæld, eventuelle bøder og lignende. Derfor kan du som udgangspunkt aldrig miste mere, end du har investeret. Dette er en af grundene til, at aktieinvestering er så populært blandt investorer.
Foruden at købe enkeltaktier kan du også investere i såkaldte ETF'er (Exchange Traded Funds) og investeringsforeninger. Disse er fonde sammensat af en række forskellige aktier eller obligationer. Herved kan opnå en mere veldiversificeret portefølje, end hvis du blot købte enkelte aktier fra nogle få selskaber.
Der er tekniske forskelle på ETF'er og investeringsforeninger, men i daglig tale bruges begge betegnelser om det samme, hvor investeringsforeninger er danske fonde og ETF'er udenlandske værdipapirer.
For de fleste investorer er det en fordel at købe et sammensat aktiv som disse. Det giver mere sikkerhed, da risiciene er spredt ud på flere selskaber sammenlignet med køb af enkeltaktier. Fondene trækker dog et årligt gebyr, som sænker kursværdien en smule, så det er vigtigt at tage det med i betragtning, før du investerer.
Der er i udgangspunktet to måder, du kan tjene på aktieinvesteringer: kursgevinst og udbytte. Der findes andre måder, såsom 'short selling' og optionshandel, men disse bør kun benyttes af mere erfarne investorer.
Kursgevinst henviser til de gevinster, du opnår, når du køber en aktie og derefter sælger den videre til en højere pris.
Der er mange grunde til, at en aktie kan stige i værdi. F.eks. kan et selskabs nye produkt eller tjeneste påvirke aktieprisen, ligesom politiske og økonomiske situationer kan påvirke aktiekurserne. Generelt er det meget svært at forudsige en akties fremtidige kurs.
Det er også vigtigt at kende til forskellen mellem realiserede og urealiserede afkast og tab. Realiserede afkast eller tab er de gevinster eller tab, som du har opnået ved at købe eller sælge aktier. Urealiserede afkast og tab refererer derimod til stigningen eller faldet i kursen på de aktier, som du endnu ikke har solgt.
Hvis vi f.eks. læser, at Jeff Bezos har "tabt" 100 milliarder på grund af Amazons faldende aktiekurs, så er der sandsynligvis tale om et urealiseret tab. Der er med andre ord udelukkende tale om et hypotetisk tab, indtil han faktisk vælger at sælge sine aktier. I mellemtiden kan aktiekursen stige igen, og det urealiserede tab kan udlignes eller vendes til en gevinst.
Udbytte er det pengebeløb, nogle selskaber udbetaler til aktionærerne som del i overskuddet. Når du ejer aktier i et udbyttebetalende selskab, kan du typisk vælge mellem at modtage alle pengene direkte eller bruge den til automatisk at købe flere aktier i samme selskab.
Fordelen ved udbytteaktier er, at du modtager en fast passiv indkomst uden at skulle sælge dine aktier. Nogle selskaber betaler udbytte hvert kvartal eller hver måned, mens andre kun betaler én gang om året eller sjældnere. Mange selskaber betaler slet ikke udbytte - enten fordi de har underskud eller geninvesterer overskuddet i virksomheden.
Udbytteaktier er ofte attraktive for investorer, som ønsker et passivt afkast fra deres investeringer uden at skulle sælge aktier hver måned. Det er dog også vigtigt at huske, at udbyttet ikke nødvendigvis stiger eller forbliver stabilt, da selskaber kan vælge at reducere eller helt stoppe udbetaling af udbytte.
Som udbytteinvestor bør du derfor altid undersøge selskabets økonomi for at få et bedre billede af firmaets situation. Det er også en god idé at kigge på selskabets udbyttehistorik og udbyttepolitik, da det vil give et indblik i sandsynligheden for, at selskabet også vil betale udbytter fremover.
Mange selskaber betaler ikke udbytte, og selv store virksomheder som Apple betaler typisk ikke ret meget udbytte. Hvis du er udbytteinvestor, kan det derfor være nødvendigt at udvælge dine egne enkeltaktier frem for at købe andele i en investeringsforening. Det gør det muligt selv at bestemme den forventede månedlige udbytteindtægt.
Når du har et godt indblik i din risikovilje og investeringsstrategi, er det tid til at købe din første aktie. Du kan købe udenlandske og danske aktier fra mange forskellige platforme, herunder din egen bank og onlinemæglere som Nordnet, DeGiro og Saxo Bank.
Dybest set er processen at oprette en konto/aktiedepot, verificere din identitet og derefter overføre penge til investeringskontoen. Overvej, at sammenligne gebyrer. Her bør du især være opmærksom på eventuelle faste årlige omkostninger samt kurtage. Kurtage er det gebyr, du betaler ved køb og salg - og det kan svinge meget mellem de enkelte mæglere.
Når du har gjort dette, skal du søge efter de aktier eller fonde, som du ønsker at investere i. Det er oftest lettest ved hjælp af virksomhedens navn eller ticker-kode. Ticker-koden refererer til et børsnoteret selskabs forkortelse og er et specifikt sæt bogstaver, der identificerer det - f.eks. har Apple Inc. ticker-koden AAPL. Du kan slå ticker-koden for de fleste udenlandske og danske aktier op på websites som investing.com.
Når du har fundet aktien eller fonden, som du ønsker at investere i, skal du afgøre, hvor mange du vil købe og til hvilken pris. Derefter kan du bekræfte din investering med et par museklik. Når dine aktier er blevet købt, vil de blive registreret i dit navn og indsat på dit depot.
Mange nye aktieinvestorer starter med at oprette en såkaldt aktiesparekonto. Aktiesparekontoen er en nem løsning, der giver dig mulighed for at investere op til 103.500 kr. (2023) i børsnoterede aktier og aktiefonde med en (efter danske forhold) lav skat på 17% - modsat de normale 27/42%.
Skatten betales årligt i form af den såkaldte lagerbeskatning, uanset om du har solgt (realiseret) dine aktier eller ej. Den trækkes automatisk fra kontoen, så du ikke får en overraskelse fra SKAT på din årsopgørelse.
Aktiesparekontoen giver investorer mulighed for at betale en skat, der kun ligger lidt over PAL-skatten på pensionsopsparinger (15,3%). Samtidig har du fleksibiliteten til at trække pengene ud igen, når det passer dig bedst.
Hvis du vil have flere muligheder for at sammensætte din egen portefølje, kan du også vælge at oprette et almindeligt aktiedepot. Med et standard aktiedepot har du mulighed for at investere i næsten alle typer børsnoterede instrumenter, herunder obligationer og en lang række danske og udenlandske investeringsforeninger.
Aktier beskattes højere end i aktiesparekontoen, men du slipper i nogle tilfælde for lagerbeskatning, og kan dermed udskyde skatten, indtil du selv vælger at sælge dine aktier. Det gælder for både udenlandske og danske aktier samt de fleste aktiebaserede danske investeringsforeninger.
Et almindeligt aktiedepot er lige så let at oprette som en aktiesparekonto, og kan typisk også oprettes uden gebyrer. Der vil dog stadig være udgifter forbundet med at købe og sælge værdipapirerne.
Mange investorer bruger begge kontotyper til at håndtere deres investeringer. Aktiesparekontoen giver mulighed for at sænke skatten på aktier og bestemte investeringsfonde, mens et standard aktiedepot giver dig mulighed for at investere i alle typer finansielle instrumenter.
Selvom forskellige aktier oftest vil indgå i de flestes porteføljer, så er det stadig vigtigt at diversificere din investering. Her er en række alternative investeringsmuligheder, som du også bør overveje:
Det mest almindelige supplement til aktier er obligationer. En obligation er et lånedokument, som udstedes af en stat, en virksomhed eller i form af et realkreditlån. Obligationer udstedes til en fastlagt rente og betales tilbage over en bestemt periode.
Fordelen ved obligationer er, at de giver en mere stabil indkomst end de fleste aktier. Samtidig er risikoen for tab af kapital generelt lavere end med aktier. Det skyldes bl.a. at der oftest stilles sikkerhed i form af ejendom eller andre aktiver.
Obligationer kan handles hos børsmæglerne på samme måde som aktier. Ofte er det dog nødvendigt at investere ganske store beløb, hvis man vil købe enkelte obligationer. Derfor køber de fleste private investorer obligationer via investeringsforeninger og ETF'er.
Guld og andre råvarer som sølv, platin og andre industrimetaller er et af de mest populære alternative investeringer. Især guld har tendens til historisk at vise en vis modstandsdygtighed overfor økonomiske cyklusser og inflation, hvilket gør dem til et attraktivt alternativ for mange investorer.
Derudover er guld nyttigt som en diversificeringsstrategi - guld er ofte negativt korreleret med aktier, hvilket udjævner udsvingene i værdien af din samlede portefølje. Afhængig af dine personlige mål og investeringsmuligheder kan guld- og råvareinvestering give et sundt supplement til din portefølje og tilføre sikkerhed og stabilitet.
Der er mange måder at handle guld og andre råvarer. Metaller kan bl.a. købes i fysisk form eller via online handelsplatforme. Derudover er der ETF'er, som investerer i råvarer. Endvidere kan du investere indirekte i mange former for råvarer via din børsmægler ved at købe aktier i mineselskaber, olie- og gasproducenter mv.
Kryptovaluta er en anden form for alternativ investering, som har vundet stor popularitet de seneste år. Kryptovalutaer kan handles hos online-mæglere som Kraken eller via peer-to-peer handelsplatforme som Bisq.
Fordelene ved kryptovaluta handler især om decentralisering. De fleste kryptovalutaer er decentraliserede og styres ikke af nogen central myndighed som for eksempel en centralbank eller et selskab. Det betyder, at de er uafhængige af manipulation fra centrale aktører og kan give dig mulighed for at investere i et transparent økosystem.
Kryptovaluta handles ofte med høj volatilitet, og der er en del risiko forbundet med denne type investering. Det anbefales derfor normalt kun at investere i kryptovalutaer som et mindre supplement til en portefølje bestående af mere traditionelle aktiver og ikke som den primære investeringskomponent. Der har været eksempler på store fald på kryptovalutaer, samt svindel, som har betydet markante negative afkast for privat investorer, så man skal være på vagt, hvis man investere i kryptovaluater.
Sidst, men bestemt ikke mindst, er der crowdlending. Crowdlending, eller peer-to-peer lending, er en form for investering, hvor du som investor udlåner kapital til en virksomhed eller person direkte gennem en onlineplatform.
I princippet minder det om obligationer - dog med den primære forskel, at du ikke køber et børsnoteret produkt, men låner direkte ud til en låntager gennem crowdlendingplatformen. Dette setup gør det let for dig som investor at diversificere dit udlån ud over mange små låneprojekter. Samtidig kan du investere penge i projekter, som du faktisk støtter eller interesserer dig for.
Crowdlending kan være meget attraktivt. Dels fordi det er den mest tilgængelige måde at gøre en forskel for små virksomheder og privatpersoner. Og dels, fordi det giver mulighed for at kombinere et pænt afkast med faste månedlige indtægter. Du kan se det gennemsnitlige afkast på Lendino her.
Du kan læse alt, hvad du har brug for at vide om crowdlending via dette link.
Investering for begyndere er bestemt ikke let men heller ikke uoverskueligt, hvis man gør sig lidt forarbejde.
Først og fremmest skal du kende dig selv og finde ud af hvad der vil være bedst for din økonomiske situation. Du skal overveje dine investeringsmål, de ressourcer du har til rådighed, samt din tidshorisont.
Diversificering er et vigtigt aspekt at overveje her – jo bredere dit udvalg af investeringer, desto mindre risiko for store tab. Samtidig bør du være villig til at løbe en vis risiko i stedet for at overlade for mange af dine penge til bankkonti med negative renter eller statsobligationer med 0% i afkast.
Aktier vil nok vil udgøre en markant del af din portefølje, men du bør også overveje alternativer til aktier som obligationslån, guld og andre råvarer, samt crowdlending. Kryptovaluta kan overvejes, men det er forbundet med betydelige risici.
Sidst men ikke mindst: Start altid med et lille beløb, og øg gradvist dit engagement efterhånden som du får praktisk erfaring og føler dig mere komfortabel med risikoen. På den måde kan du forhindre store tab, mens du langsomt opbygger investeringserfaring.
CVR-nummer
Vi bruger cookies til at analysere trafikken på vores hjemmeside og forbedre din oplevelse. Hvis du accepterer, indsamler vi anonymiserede brugsdata via Google Tag Manager og Google Analytics.
Disse data deles med Google og kan behandles i lande uden for EU. Du kan til enhver tid ændre dit valg ved at slette dine cookies. Læs mere i vores privatlivspolitik.