Iværksætterlån

Alle iværksættere har prøvet det; idéen er der, engagementet og drivet er der, og man har måske endda et mindre hold, der står klar til at hjælpe. Drømmen er klar til at blive udlevet, men hvordan skal den finansieres? I desperationens øjeblik tænker man måske, at man ikke er klar alligevel – måske skulle man tage et job og sætte drømmen på pause. Det kunne også være, at holdet, man har samlet, ville kunne skyde forskellige, små summer ind i projektet som en start. Men hvis ikke det kan lade sig gøre, hvad stiller man så op?

Hos Lendino vil vi gerne slå fast med syvtommersøm: Drømmen skal ikke sættes på pause. Finansieringen må aldrig holde dig tilbage – der er en vej! Sammen kan vi tage springet med hjælp fra et iværksætterlån fra Lendino.

Et iværksætterlån hjælper små eller nystartede virksomheder med at komme godt fra start. Et sådant lån vil typisk være tilpasset virksomhedens begrænsede aktivitet og det faktum, at sikkerheder kan være svære at stille for virksomheden i denne fase. Et iværksætterlån kan selvsagt bane vejen til iværksætterdrømmen for dig og din virksomhed.

Hjælp til iværksættere

Hos Lendino tilbyder vi iværksættere hjælp ved at formidle og håndtere iværksætterlån til nystartede virksomheder. Det foregår ved, at virksomheder kan låne direkte af private og professionelle investorer uden fordyrende mellemled. På denne måde kan vi tilbyde konkurrencedygtige og gennemsigtige lån, hvor det er tydeligt, hvem der yder finansieringen. Og ikke nok med det; du undgår også alt det administrative bøvl - lige fra oprettelse og gældsbreve, til håndtering af betalinger – dette tager vi os af, så du kan fokusere på det, du er bedst til. Typisk foregår det for nystartede virksomheder sådan, at personlige kautioner ligger til grund for lånebevillingen, da sikkerheder kan være svære at stille på dette tidspunkt. På denne måde sikres alle parter i lånet, og det bliver nemt og overskueligt at håndtere. Med et iværksætterlån behøver du heller ikke at kunne fremvise to års regnskabshistorik, som andre lån normalt kræver.

Så hvis du leder efter finansiering til din iværksættervirksomhed for at komme hurtigt i gang med at udleve din drøm, kan du med fordel udfylde vores ansøgningsskema og blive kontaktet af én af vores professionelle lånekonsulenter. Vi formidler også netværkslån, så du nemt og sikkert kan bede dit netværk om finansiering på en professionel måde. Begge muligheder kan vise sig at være en glimrende iværksætterhjælp.

Bliv långiver   Bliv låntager