Sådan virker det

Sådan virker det

Hvad er Lendino?

Lendino er en markedsplads for lån, hvor private og professionelle investorer kan låne direkte til kreditværdige virksomheder til begge parters fordel. Ved at bruge lånemarkedspladsen sparer man tid, penge og besvær — både som långiver og låntager.



Lendino opkræver et platformsgebyr ved udbetaling af lånet samt et tillæg til låntagers månedlige ydelse.

Hvad er crowdlending?

Lendinos lånemarked er et eksempel på såkaldt crowdlending. Crowdlending er en form for crowdfunding, hvor en virksomhed eller en privatperson låner fra en gruppe af personer gennem en online platform. Et lån er splittet op i mindre andele, som gør det muligt for mange enkeltpersoner at gå sammen om at finansiere et lån.

Mens alle kan blive långivere på en crowdlending-platform, skal låneansøgere gennemgå en kreditvurdering, der afgør, hvorvidt de kan låne og på hvilke vilkår. Nogle platforme fastsætter renten, mens andre lader masserne bestemme renten ved hjælp af en auktion.

Ved at gøre det nemt for alle at deltage i finansieringen af et lån, kan man gennem crowdlending trække på den samlede intelligens fra masserne (dette kaldes ofte wisdom of the crowd). Långivere bidrager nemlig til kreditvurderingen af et lån ved at vælge, om de vil medvirke til dets finansiering.

Fælles for crowdlending-platformene er, at de stiller information til rådighed for långiverne, der således kan kvalificere deres beslutninger. Dette medfører, at alle låneansøgere får deres sag testet to gange: Første gang når de formelt bliver kreditvurderet af platformens kreditfolk, og anden gang når masserne afgør, om de vil låne til dem.



Essensen af crowdlending er, at det giver virksomheder mulighed for at låne direkte af investorer ved brug af en teknologi, der reducerer antallet af varme hænder i kreditvurderingsprocessen. På den måde mindskes udgifter, hvilket giver højere afkast til långivere og lavere omkostninger til låntagere.

Crowdlending går også under navnene P2P-lending, marketplace lending og låne-crowdfunding.

Læs mere om crowdlending og den nye tids erhvervslån.