Tilbage til Blog

Få flere kunder i butikken: Kom til gå-hjem-møde hos Lendino

Lennie Olsen
30. januar 2020 kl. 11:11

Vi vil gerne hjælpe alle virksomheder i vores netværk med at lykkes. Derfor inviterer vi endnu en gang salgsekspert Søren Lindhardt til to gå-hjem-møder, hvor han giver indsigt i og tips og tricks til, hvordan du får flere kunder i butikken.

 

Vi gentager successen fra 2019 og afholder to gå-hjem-møder med investor og salgsekspert Søren Lindhardt.

Vi vil gerne hjælpe virksomheder i vores netværk med at få succes. Der er mange måder at måle succes på, men for de fleste er det mest nærliggende at måle på salget: Der skal kunder i butikken og penge i kassen. Dét kan vores gå-hjem-møder med Søren Lindhardt hjælpe dig med.

 

blog header lindhardt2020 (1).png

 

“Jeg skal hjem og øve spørgeteknikker på konen”

 

Første gå-hjem-møde handler om, hvordan man bliver en bedre sælger. På mødet vil du for eksempel blive introduceret for spørge-teknikker (som en deltager til sidste arrangement ville gå hjem og øve på konen!), få illustreret hvad der ligger bag en købsbeslutning og se eksempler på, hvordan man får flyttet fokus fra produktet til hvordan det kan hjælpe kunden.

Foredraget er for dig, der:

  • Vil være bedre til salg og øge din omsætning
  • Vil lære at elske salg – måske fordi det er en nødvendighed i din virksomhed
  • Vil forstå hvorfor din kunde siger nej til dit ellers så gode produkt.

 

Gå-hjem-møde: Psykologien bag salg

  • Tid: Tirsdag den 3. marts kl. 16-18 (du er velkommen fra 15.30)
  • Sted: Loungen på 2. sal i Copenhagen Fintech Lab, Applebys Plads 7, 1411 København K
  • Tilmeldingsfrist: 2. marts

 

Ja tak, tilmeld mig "Psykologien bag salg"

 

“Jeg går hjem og ændrer min hjemmeside i weekenden!”

 

Andet gå-hjem-møde handler om at omdanne besøgende på din hjemmeside til kunder. Søren vil forklare vigtigheden af at have en god online tilstedeværelse i en tid, hvor 81 % af dine potentielle kunder researcher dig online, før de køber noget. Det gælder for alle virksomheder, hvad enten du sælger dyrt software eller billige strømper, online eller offline.

Sidste gang, Søren holdt dette foredrag hos os, brugte han flere af de tilmeldtes hjemmesider som eksempler på, hvad der virker, og hvad der kan blive bedre. Flere af de fremmødte fik altså konkret og personlig feedback og kunne gå hjem og implementere Sørens tips og tricks i løbet af weekenden.

 

Gå-hjem-møde: Vind eller forsvind på Internettet

  • Tid: Torsdag den 19. marts kl. 16-18 (du er velkommen fra 15.30)
  • Sted: Loungen på 2. sal i Copenhagen Fintech Lab, Applebys Plads 7, 1411 København K
  • Tilmeldingsfrist: 18. marts

 

Ja tak, tilmeld mig "Vind eller forsvind på Internettet"