Tilbage til Blog

Fintech-pakken: Digitale løsninger, der giver værdi til SMV’er

Lennie Olsen
3. september 2019 kl. 13:13

 

Til september drager en gruppe københavnske fintech-virksomheder ud i landet for at snakke om Fintech-pakken: et initiativ, der sætter fokus på fordelene ved en omstilling til digitale arbejdsgange, især med fokus på arbejdsgangene for revisoren og bogholderen. I bund og grund skal gruppen ud og opdatere bogholderens lommeregner med Fintech-pakken.

 

 

Digitale løsninger giver kvalitet og tid - og behov for rådgivning

Lendino er med i Fintech-pakken. Vi mener, at det skal være nemt for små virksomheder som os selv at drive forretning, og vi benytter os selv af flere af de digitale løsninger, der er med i Fintech-pakken. Ved at fyre op under de digitale værktøjer kan kedelige men vitale ting som bogføring og fakturering klares nemt, hurtigt og uden alt for mange fodfejl - og så bliver der plads til at fokusere på vores kerneforretning. 

 

Vi er også med, fordi vi i vores kerneforretning holder på, at digitale værktøjer gør os hurtigere og dygtigere til vores arbejde. Vores digitale løsning gør, at vi kan tilbyde lån til danske virksomheder til lave priser og på gode vilkår, da vi ikke har store driftsudgifter. Dét budskab vil vi gerne ud med. 

 

Bogholdere og revisorer, hvor bogføring og regnskab ER kerneforretningen, kan drage fordel af de nye værktøjer. Bedre værktøjer giver hurtigere bogføring, som giver plads og tid til enten at få nye kunder ind i kundekartoteket eller forøge servicetilbuddene til de eksisterende kunder. 

 

De digitale processer fører en anden forandring med sig. Når alt det manuelle arbejde er væk, bliver rådgivning stadigvæk vigtigere for at holde på kunderne. Lendino vil gerne indgå i partnerskaber for at styrke revisorer og bogholdernes mulighed for at rådgive intelligent omkring alternativerne til bankerne. Har en bogholder eller revisor hjulpet en kunde med finansiering måske endda i en tilspidset situation, gør de sig mere uundværlige og det gør det nemmere at holde på en kunde.



Fintech-pakken på tur

Virksomhederne bag Fintech-pakken tager på tur i september. Arrangementerne er især henvendt til revisorer, bogholdere, controllers, økonomi- og administrationschefer, men selv små virksomhedsejere, der bare gerne vil have en nemmere arbejdsdag, kan få noget ud af det.

 

  1. september 15-17: Odense (inkl. Lendino)
  2. september 8-10: Køge
  3. september 15-17: Hillerød (inkl. Lendino)
  4. september 7.30-9.30: Roskilde
  5. september 15-17: Næstved

 

Læs mere og tilmeld dig