Tilbage til Blog

Låntager i andet forsøg

Lennie Olsen
9. oktober 2018 kl. 14:39

 

“Jeg har jo allerede søgt om et lån en gang før, så kan jeg vel ikke få et lån hos Lendino nu?”


Mange tror, at et afslag fra os eller et “nej tak” til et låneforslag betyder, at man aldrig kan få et lån gennem Lendino. Sådan forholder det sig naturligvis ikke: Bare fordi det ikke lykkedes første gang, afholder det os ikke fra at formidle et lån i fremtiden.

Socialøkonomisk Cykelkompagni er et eksempel på en virksomhed, der fik et lån gennem Lendino i andet forsøg. Drengene bag Socialøkonomisk Cykelkompagni driver københavnervirksomheden Buddha Bikes, en cykelforretning og -værksted som går ind for bæredygtighed og social ansvarlighed. De valgte at gå en anden vej efter deres første ansøgning hos os.

“Vi havde været ude og søge bredt om lån og fik et bedre tilbud fra en anden udbyder,” udtaler Simon fra Socialøkonomisk Cykelkompagni. “Selvom valget ikke faldt på Lendino, syntes vi, det var fedt at kunne sende en ansøgning ind og blive kreditvurderet helt uforpligtende, så vi vidste, hvor vi stod.”

 

Ansøg om lån

 

socialokominiskcykel.jpg

 

Otte måneder senere opstod der et nyt lånebehov, og derfor tog de endnu en gang kontakt til Lendino.

“Vi ville gerne ordentligt i gang med vores Buddha Bikes Originals, som er nye kvalitetscykler med genbrugte stel, der bliver samlet på værkstedet på Østerbro,” mindes Simon. “Vi manglede lidt ekstra midler til produktion og markedsføring - og så kom vi til at tænke på Lendino, som vi havde talt med året før. Selvom valget ikke faldt på dem første gang, syntes vi, at dialogen havde været god, så vi ville gerne se, om det kunne lykkes denne gang.”

 

I anden omgang lykkedes det altså. Lånet blev offentliggjort om eftermiddagen, og næste morgen kunne Simon møde på arbejde til en besked om, at 72 långivere havde lånt i alt 200.000 kr. ud til Socialøkonomisk Cykelkompagni på ca. 16 timer.

 

“Det var en ret fed følelse - det var sket på én aften,” fortæller Simon med et smil.

 

Ligegyldigt om vi sagde nej, eller du sagde nej tak, er der altid mulighed for at forsøge sig igen med crowdlending. Står du med et nyt finansieringsbehov, er du derfor meget velkommen til at søge igen. Hvis du søger i dag, får du svar inden for 4 hverdage.

 

Ansøg om lån