Tilbage til Blog

Ny funktion: Færre og bedre e-mails

Lennie Olsen
4. oktober 2018 kl. 14:10

 

Er du også træt af at modtage et bjerg af emails fra Lendinos platform, hver gang der tilbagebetales på lån, eller en långiver har skrevet i forummet? Det er du ikke ene om.

Derfor har vi ændret vores mailsystem, så du nemmere kan vælge, hvilken slags og med hvilken frekvens du vil modtage mails fra os.

Systemet er bygget op, så du kan vælge at modtage mails, så snart der sker en handling (ligesom tidligere), få en daglig eller ugentlig opsummering af alt hvad der har rørt sig på dine lån siden sidst, eller slet ikke modtage mails.

emails projekt.pngSom noget nyt kan du ændre disse indstillinger helt ned på projektniveau. Vil du gerne have besked om forumindlæg og tilbagebetalinger i ét specifikt lån uden at skulle modtage mails om alle de andre projekter? Så tryk på stjernen øverst til højre på hvert lån og vælg den frekvens, du ønsker. Det samme kan gøres under dine email-indstillinger - dem kommer du ind på sådan her:

 

Lendino - fra forside til emailindstillinger.gif

 

På siden med e-mail indstillinger kan du til- og fravælge mails om nye projekter, sætte frekvensen for generelle mails og mails om forumindlæg, samt ændre indstillingerne for de enkelte lån. Bemærk at den generelle indstilling kun gælder for fremtidige projekter; vil du ændre på hvilke mails du modtager fra lån, du allerede har investeret i, skal dette gøres på hvert enkelt lån.

 

Du kan ændre dine indstillinger her. Mens du er logget på, kan du se, om der er nogle spændende lån til finansiering på lånemarkedet.