Tilbage til Blog

Renters rente effekten: Godt for dine investeringer

Lennie Olsen
13. august 2018 kl. 12:30

 

Tror du ligesom os på, at crowdlending er kommet for at blive? Så er du sikkert også interesseret i, hvad dine investeringer i dag kan give af afkast ude i fremtiden. I dette blogindlæg kan du se, hvordan din låneportefølje kan se ud om 10, 20 og 30 år.

10 år.pngSådan kan din portefølje se ud efter 10 år

Lad os se på det. Hvis vi formoder, at du allerede har sat 10.000 kr. i lån og tilføjer 1.000 kr. hver måned fra nu af, kan du hurtigt bygge en stor låneportefølje op. De 1.000 kr. pr. måned investerer du i et nyt lån hver måned, men over tid kan dine afdrag og indtjente renter også bruges til at investere i nye lån. Du kan derfor hurtigt investere i flere lån hver måned uden at skulle tilføje mere end de sædvanlige 1.000 kr. til din konto. Men hvad kan det egentlig løbe op i?

20 år.png

Sådan kan din portefølje se ud efter 20 år. Bemærk hvor lidt den første investering efterhånden udgør

Ved hjælp af en simpel afkastudregner på denne side kan vi se, hvordan din Lendino-formue vil se ud efter 10, 20 og 30 år. Hvis det årlige afkast efter tab på siden holder sig på ca. 4,3 % (målt den 31/07-18), vil din Lendino-formue den 1. juli 2028 være på 164.709,54 kr., hvoraf de 34.709,54 kr. er de renter, du har modtaget. 10 år senere er formuen på 400.409,85 kr., heraf udgør renteindtægt 150.409,85 kr. Endelig, efter 30 år når vi alle er ved at overveje eller allerede er gået på pension, ligger formuen på 759.499,80 kr., hvoraf renterne udgør 389.499,80 kr.*

 

Renteindtægterne udgør altså en større og større del af formuen, som du også kan se på graferne i dette blogindlæg.

30 år.png

Sådan kan din portefølje se ud efter 30 år - bemærk at over halvdelen af din formue er renteindtægter.

2048 er langt væk, men skal du nå at nyde godt af renters rente effekten er det bare om at komme i sving. Husk at du kan sætte dine investeringer på autopilot med vores investeringsagent.

 

*Dette er kun et estimat. Det faktiske afkast kan være både højere og lavere. Husk at lån til virksomheder indebærer en vis risiko.

 

Se om der er lån under finansiering på platformen