Tilbage til Blog

Den gode låntager

Lennie Olsen
13. marts 2018 kl. 13:43

Vi er altid på udkig efter kreditværdige virksomheder, der kunne være interesserede i at optage lån hos os. Men hvad mener vi egentlig med kreditværdig? Hvis du skal hjælpe os med at finde den næste gode låntager, eller skal du selv låne penge, er det vigtigt, at du ved, hvad vi leder efter. Derfor får du denne lille guide til hvilke virksomheder, vi gerne låner penge til.


ide pære.jpeg

 

Lille servicebiks med et par år på bagen

Den typiske låntager er en handels- eller servicevirksomhed med under 10 ansatte. Når det så er sagt, låner vi selvfølgelig også gerne ud til for eksempel landbrug, produktionsvirksomheder og mellemstore virksomheder med mange ansatte. Så længe virksomheden kan leve op til kreditafdelingens krav og kan bruge et lån på mellem 100.000 og 5 mio. kr., er vi villige til at bevilge et lån.

 

Kreditafdelingens krav

Kreditafdelingen gennemfører en kreditvurdering på samme måde som bankerne men uden at være underlagt de samme kapitalkrav. Det betyder, at vi kan låne penge til de virksomheder, som ikke kan låne i banken, fordi de ikke kan stille nok sikkerhed.

En god låntager kan leve op til disse krav:

  • For det første må medlemmer af ejerkredsen ikke være registreret i RKI eller andre kreditregistre.
  • Vi kræver ikke pantsikkerhed, hvilket ofte kan være problemet for virksomheder, der ikke har mange aktiver. I stedet forlanger vi personlig(e) kaution(er):
    • Som udgangspunkt stiller ejerkredsen personlig kaution, men det kan også være nødvendigt med en supplerende kautionist.
    • For lån over 500.000 kr. kan der stilles andre former for sikkerhed som virksomhedspant, fordringspant eller sikkerhed i bygninger.
  • Virksomheden må godt have negativ egenkapital, hvis udviklingen er positiv.
  • Vi hjælper gerne helt nystartede virksomheder, dog ser vi gerne, at virksomheden trods alt er oprettet i CVR-registeret og har en tilknyttet erhvervskonto, da vi ikke kan udbetale lån til privatkonti.
  • Have overskud eller være tæt på at få det. Det er vigtigt, at en virksomhed, der ansøger om et lån, kan sandsynliggøre, at der tjenes nok penge til, at der kan afvikles på lånet. Det kræver enten, at der laves overskud på ansøgningstidspunktet, eller at der med lånet kan laves overskud gennem en investering, ordrefinansiering eller andet.

 

Hvis du kender en virksomhed, der kan leve op til disse krav, kigger vi gerne på en ansøgning fra dem. De kan ansøge her. Tak for hjælpen - sammen kan vi hjælpe danske virksomheder videre!