Tilbage til Blog

Eventyret om Charlie Bistro og de 7 afslag

Lennie Olsen
19. februar 2018 kl. 12:27

Lad mig fortælle dig en historie om Peter og Stephanie. De driver Charlie Bistro, en nyåbnet restaurant i centrum af København. Hvis du selv bor i Københavnsområdet eller godt kan lide comedy, kender du måske klubben Comedy Zoo på Kompagnistræde - der bor Charlie Bistro.

 

charlie bistro bøf.jpg

 

Selvom Peter og Stephanie er erfarne restauratører, måtte de gå grueligt meget igennem, før Charlie Bistro så dagens lys. I starten gik det godt, og de manglede bare at finansiere opkøb af inventar, depositum og den første husleje. Et lån på lige under en halv million kroner skulle kunne dække det. De gik derfor til deres egen bank, som sagde nej. Så gik de til seks andre banker, som en efter en også sagde nej.

 

Havde dette været et eventyr, ville du måske forvente, at efter det syvende afslag måtte prinsen på den hvide hest eller en god fe dukke op ud af den blå luft. Virkeligheden var ikke nær så romantisk (der var hverken fe-støv eller en hvid ganger), men du skal alligevel ikke snydes for en lykkelig slutning:

En hurtig google-søgning førte Peter og Stephanie til Lendino. 14 dage efter stod der 473.000 kr. på deres konto, som over 250 af vores långivere havde bidraget med.

Og de levede lykkeligt til deres dages ende…

 

“Det har været en både professionel, hurtig og enkel proces at låne penge gennem Lendino,” fortæller Peter fra Charlie Bistro. “Der blev stillet relevante og grundige spørgsmål fra Lendinos kreditafdeling - og så skulle jeg ikke vente i dagevis på at høre tilbage ligesom man skal i banken. Så hjælper det selvfølgelig også, at vi fik lånet med en fornuftig rente, som afgjort er konkurrencedygtig med bankerne.”

 

Historien om Charlie Bistro er det perfekte argument for, hvorfor crowdlending stadig er relevant her i tiden efter finanskrisen. Bankerne er stadig forsigtige, så mange virksomhedsejere må se sig om efter alternativer. Når alternativet kan tilbyde hurtig sagsbehandling og konkurrencedygtige renter, bliver den sørgelige historie nemt omdannet til en lykkelig slutning - eller snarere end lykkelig begyndelse.


Vil din virksomhed også undgå de lange behandlingstider og de mange afslag? Så kan du prøve kræfter med crowdlending - ansøg her.