Tilbage til Blog

Lendino-låntager vinder crowdfunding-pris

Kristian Frederiksen
27. december 2016 kl. 14:47

 

Til dette års uddeling af crowdfundingprisen i Dansk Crowdfunding Forening blev vinderen af kategorien ‘Årets lånecrowdfunding 2016’ NewSteps, som har fået formidlet et lån gennem Lendino. Crowdfunding-prisen blev overrakt d. 15. december til Jette Frederiksen fra NewSteps på Børsen. 

Når etik og profit smelter sammen

Der var tre nominerede i kategorien, men NewSteps vandt prisen som følge af virksomhedens nysgerrighed med hensyn til at prøve kræfter med crowdlending. Selvom NewSteps ikke er en stor produktionsvirksomhed, betød det lokalt forankrede potentiale og virksomhedens evne til at vende et mindre underskud til grønne tal på bundlinjen og mulighed for at udvide børnehaven, at man kunne glæde sig over at blive udpeget som vinder af årets lånecrowdfunding-kampagne.

 

Newsteps II.jpg

Her ses et billede af børnehaven i Mørkøv

138 långivere finansierede børnehaven

NewSteps er en privat børnehave i Mørkøv, der først fik afslag i banken, men som sidenhen fik finansieret et lån fra Lendinos långivere. Lånet til udvidelserne blev finansieret i 2016 og opnåede på blot tre dage at få den fulde finansiering på 450.000 kr. tilvejebragt af 138 långivere. Det bliver mere almindeligt at gå den alternative vej og efter stor succes med NewSteps første lån på Lendino, har de nu optaget i alt to lån.