Tilbage til Blog

Succesrig teltudlejer rejser finansiering på rekordtid

Nils Thygesen
19. marts 2015 kl. 11:33

Lendino har på rekordtid rejst finansiering til Dansk Eventservice, som ønsker at udvide produktporteføljen i takt med de senere års stigende efterspørgsel. Virksomhedslånet på 100.000 kr. blev finansieret på mindre end to døgn og løber over seks måneder. Virksomheden har allerede nu god ordreindgang til sommerens fester.

 

 

Dansk Eventservice (lejfesttelt.dk) beskæftiger sig med udlejning og salg af produkter inden for eventbranchen. Firmaet udlejer telte med og uden gulve samt diverse møbler til indretning af det opslåede telt. Fra afdelingerne i Aarhus og København serviceres store dele af Danmark med et bredt produktsortiment.

Tabellen nedenfor indeholder lidt statistik over, hvordan virksomhedslånet blev finansieret.

 

Antal långivere i alt 26
- heraf virksomheder 3
- og privatpersoner 23
Antal kvinder 1
Antal mænd 22
Gennemsnitlig investering 3.846 kr.
Medianinvestering 3.000 kr.
Gennemsnitsalder 44 år
Største långiver 28.000 kr.
Mindste långiver 1.000 kr.