Tilbage til Blog

Dagli’ Brugsen i Jystrup blev finansieret med hjælp fra borgerne

Kristian Frederiksen
7. april 2016 kl. 15:00

Når man alligevel handler lokalt, hvorfor så ikke også investere lokalt? I Jystrup Brugsforening havde bestyrelsen valgt at give borgerne i Jystrup netop denne mulighed for at hjælpe den lokale Dagli’ Brugsen ved at lade borgerne finansiere et lån til butikken mod en rente på 6% p.a.

I Jystrup blev borgerne så inviteret til folkemøde i forsamlingshuset og den store lokale opbakning gjorde at lånet blev formidlet til butikken i samarbejde med borgerne på blot 14 dage. I alt nåede 63 af borgerne og butikkens kunder i Jystrup at tegne låneandele.

Udover både at være kunder og investorer i butikken, er borgerne også med til at skabe økonomisk aktivitet og skabe jobs i Jystrup og omegn. Dagli’ Brugsen investere nu de 300.000 DKK, der blev formidlet igennem Lendino, i at renovere og fremtidssikre butikken med klargøring af et nyt køleanlæg og materiel.

 

jystrupbrugs.jpg20. januar, 2016 - Borgerne mødes i Jystrup til crowdlending møde.

Fotograf: Leif Gredal, rettighedshaver til billedet. (http://jystrup-net.dk/)

Crowdlending gjorde det nemt for borgerne at støtte den lokale forretning

Lendino formidler kapitalen og ved hjælp af vores IT-platform gør vi det nemt og overskueligt for både virksomheden og borgerne at finde et sted, hvor de kan mødes og realisere de lokale visioner. Lendino klare det praktiske og udarbejder alle relevante dokumenter for at hele processen opfylder alle kravene i forhold til loven og sørger for at långiverne får tilbageført den korrekte betaling, når virksomheden afdrager på lånet.

Et lån for dem med netværk

Alle kan være med, når der er tale om et netværkslån. Vi stiller platformen til rådighed, og så har man som forening eller virksomhed mulighed for at invitere netværk eller medlemmer til at finansiere lånet sammen. Netværkslånet er til byen, hvor man vil udvide med et butikscenter, sportsklubben der vil investere i nye redskaber eller foreninger, der vil omlægge lån, kommunale projekter hvor borgerne har en interesse i at projekterne bliver realiseret eller lignende.

Hvis du vil have uforpligtende vejledning omkring, hvordan vi kan hjælpe din virksomhed eller forening, så kan du ringe til os på 70 270 250.