Tilbage til Blog

I har talt, og vi har lyttet: E-mail-indstillinger

Esben Bistrup Halvorsen
18. marts 2016 kl. 16:01

Er du en af de långivere på Lendino, der er kommet med gode idéer til hvordan platformen kunne blive bedre? Tak for de tilsendte forslag!

Vi har lyttet, og du kan nu til- og fravælge e-mails afhængig af, hvilken type begivenhed, der er tale om. Denne nye feature gør det lettere for dig at vælge, hvad du vil følge med i. Du kan f.eks. tilvælge e-mails vedrørende indlæg i låneforummet, men fravælge e-mails vedrørende tilbagebetalinger.

Når du er logget ind på din profil på Lendino, kan du gå til dine Indstillinger og til- og fravælge de forskellige typer e-mails. Nedenfor ses de valgmuligheder, man har som långiver på Lendino.

 

emailins_blog.png 

Er man låntager på Lendino ser billedet naturligvis lidt anderledes ud. Låntagere kan ikke vælge at modtage e-mails, hver gang der er nye lån på lånemarkedet. Til gengæld kan man som låntager fravælge at modtage en e-mail, hver gang nogen har investeret i ens lån.

Få en e-mail, når der er et nyt lån på platformen

I listen ovenfor ses en type e-mail, der ikke tidligere har eksisteret, nemlig i forbindelse med nye lån på platformen. Dette nye tiltag er også på opfordring fra utallige långivere. Med denne type e-mail kan man blive underrettet om nye lån med det samme uden at skulle vente på næste nyhedsbrev, hvor det måske allerede er for sent at investere.

Vi håber vore brugere får glæde af de nye tiltag, og vi ønsker alle långivere held og lykke med investeringerne og alle låntagere held og lykke med deres lån.