Tilbage til Blog

Peter Bodskov
4. januar 2016 kl. 12:26

Hvad er risikovillig kapital og hvor finder du det?

Du har måske hørt udtrykket risikovillig kapital og overvejet, om det kunne være noget for din virksomhed. Men hvad dækker udtrykket egentlig helt præcist over, og er det ikke besværligt at finde nogen, der vil gå med til at investere deres penge i din virksomhed? Her på siden fortæller vi dig alt, hvad du bør vide om risikovillig kapital. Vi fortæller også om vores crowdfunding-løsning, hvor private investorer låner penge ud til finansiering af projekter, de tror særligt meget på. Måske kunne den næste investering blive i dit projekt?

 Risikovillig_kapital.jpg

 

Selvom du står med den helt rigtige idé, kan det være svært at finde risikovillig kapital – altså penge fra nogen, der tør investere i netop din eller dit firmas idé.  Du kan selvfølgelig altid prøve de traditionelle finansieringsmuligheder – men her er kapitalen alt andet end risikovillig. Hvad kan du så gøre?

Risikovillig kapital kommer oftest fra private investorer og mindre virksomheder, der har en sum penge, de tør satse, og som de derfor er villige til at investere i virksomheder og projekter, de tror på. Selvfølgelig er der et vist ønske om et pænt og fornuftigt afkast og måske også en lille drøm om den store økonomiske gevinst for investoren, men oftest er det mere det at være med til at skabe noget nyt og se det gro, der er det mest interessante for denne type investorer. De har nemlig ikke en bestyrelse, de skal se godt ud over for. De har derimod kun sig selv at stå til ansvar for, og det giver nogle helt unikke muligheder for investering, som du kan have stor glæde af, hvis du mangler kapital til at finansiere dine drømme for din virksomhed. 

Din genvej til risikovillig kapital

Nu ved du, at det er de private investorer og de små virksomheder, du skal gå efter, når du drømmer om at skaffe risikovillig kapital til din virksomhed. Men hvor finder man de rette virksomheder og kommer godt i gang? En mulighed er at benytte dig af crowdlending her hos Lendino. Vi har udviklet en helt særlig type crowdfunding-platform, hvor du har mulighed for at låne penge til dine projekter fra et udvalg af private investorer. Vi kalder det crowdlending, fordi de penge, du låner af investorerne, naturligvis skal betales tilbage igen senere, når du forhåbentlig har fået virksomheden godt op at køre og nu tjener penge nok til at betale lånet tilbage. Et lån giver ikke de samme risici for långiver som en traditionel investering, og det er derfor en attraktiv løsning for private investorer at kaste sig ud i investering gennem lån til start-ups. Med vores crowdfunding-platform får du mulighed for at præsentere din virksomhed eller dit projekt for en kreds af private långivere, der står klar med risikovillig kapital, som de gerne vil låne ud til dig. Vilkårene, løbetiden og renten for lånet fastsættes i samarbejde med Lendino.

Hver enkelt långiver på platformen kan gå ind og læse mere om dit projekt og vurdere dets potentiale, så sørg for at tage dig god tid til at præsentere og sælge det godt. En god præsentation kan betyde forskellen på succes og fiasko, når det kommer til crowdlending. Er dit projekt et, som en långiver kan se muligheder i, kan långiveren nemlig vælge at investere ved at låne dig penge til projektet. Det mindste lånebeløb er 1000 kr., og der er ikke noget maksimum. Med crowdlending er det oftest de små bække, der gør en stor økonomisk å. Netop den å, som du skal bruge for at komme i mål med dit projekt.

Risikovillig kapital der ikke blander sig

De private virksomheder, der låner penge ud gennem crowdlending, har ikke noget ønske om at blande sig i, hvordan du driver virksomhed. De er kun interesserede i at investere penge i projekter, de tror på, og vælger de at investere i netop din virksomhed, er det derfor en god indikation på, at du har noget rigtig godt kørende for dig.

Med crowdlending kan din virksomhed opnå det økonomiske råderum, der skal til for, at du kan lykkes med dit projekt – helt uden indblanding og overvågning fra investorerne, som man ellers ser ved mange andre finansieringsløsninger på markedet. I betaler blot jeres aftalte afdrag på crowdlending-lånet til jeres investor.