Tilbage til Blog

Indbetaling med Dankort og Mobile Pay

Esben Bistrup Halvorsen
1. december 2015 kl. 7:24

Det er nu muligt at indsætte penge på sin Lendino-konto med Dankort, eDankort og Mobile Pay. Dermed slipper man for ventetiden ved bankoverførsler, og det bliver således muligt at sætte penge ind og komme i gang med at investere på et øjeblik.

Dankort MobilePay eDankort

Indsæt penge og investér - så nemt er det

Den seneste tid har vi haft mange lån på Lendino-platformen, der er blevet fuldt finansieret inden for ganske få timer. Mange har ikke nået at få en bid af kagen p.g.a. ventetiden ved bankoverførsel. Med det nye betalingssystem er dette problem løst: Så snart man ser et lån, man kan lide, kan man indsætte penge og investere på bare et øjeblik.

Besøg siden Konto under Mit Lendino og tryk på Indsæt penge. Indtast det beløb, du ønsker at indsætte og tryk på Videre. Du ser da nedenstående skærmbillede, hvor du kan vælge at indbetale med den nye betalingsløsning, at indbetale ved bankoverførsel eller at annullere indbetalingen. Trykker du Gå til betaling, føres du til en ekstern betalingsløsningsleverandør, hvor betalingen kan gennemføres. Så snart betalingen er gennemført, føres du tilbage til Lendino, hvor du kan se pengene på din konto.

 Screenshot - betaling

 

Går noget galt undervejs i processen, skal du annullere den pågældende betaling i Lendino-systemet og oprette en ny.

Betaling via QuickPay

Betalingsløsningen varetages af QuickPay, som har eksisteret i mere end ti år og er tilstede i en stor del af Europa. Når man har valgt at indsætte penge via Dankort, eDankort eller Mobile Pay og trykker sig videre, føres man til QuickPays betalingsside. 

Quickpay

QuickPays system udregner selv gebyret for betalingen på baggrund af den valgte betalingsmetode og beløbsstørrelsen. Bemærk, at gebyrer på Dankort-betalinger aldrig overstiger 1,39 kr.