Tilbage til Blog

Virksomhedslån på en ny måde

Andreas Johnsen Helgason Christensen
21. april 2015 kl. 21:48

Ambitionen om et USA-eventyr gjorde flaskeproducenten Retap til den første skandinaviske virksomhed, der opnåede lån gennem en crowdlending-platform. Retap producerer miljøvenlige designflasker beregnet til postevand og havde brug for 200.000 kr. til at igangsætte en ekspansion på det amerikanske marked. Da Retap ikke tidligere havde haft kunder i USA, var det ikke muligt at indhente finansiering via EKF (Eksportkreditfonden), og bankens vilkår var uattraktive. ReTap valgte derfor Lendino, som formidlede finansiering gennem 11 långivere, der hver investerede mellem 2.000 kr. og 80.000 kr. til en rente, der var 2% under, hvad banken kunne tilbyde.

 

Lars Brøndum II.jpeg

 

Crowdlending var rigtigt for os

Lars Brøndum Petersen, partner og medstifter, Retap ”Vi mødte Lendino på en konference og blev draget af den nye og anderledes måde at tænke finansiering på. Vi troede at crowdfunding og crowdlending var forbeholdt krøllede opfindelser, men det viste sig at være den rigtige løsning for vores etablerede virksomhed. Lånet gennem Lendino gav os en omkostningsmæssig fordel, og den hurtige ekspedition gjorde, at vi efterfølgende optog endnu et lån gennem Lendino, da vores ekspansion i USA forløb over al forventning.

Om Lendino

På Lendino låner private og professionelle direkte til kreditværdige virksomheder til begge parters fordel. Ved at anvende lånemarkedspladsen spares tid, penge og besvær – både som långiver og låntager. Du kan læser mere om at låne gennem Lendino HER eller ringe på 70 270 250 for at høre nærmere.