Tilbage til Blog

Lån til virksomhed med social profil

Andreas Johnsen Helgason Christensen
30. november 2014 kl. 16:42

I løbet af de næste par uger rejser Bakke-Nielsen lån for 1,9 millioner kroner til gavn for udsatte børn og unge i Danmark. Virksomhedslånet finansieres gennem Lendino i Danmarkshistoriens største crowdfundingkampagne, og du kan få 6% i årlig rente ved at deltage.

jumping_feet_large.jpg

Hjælper unge med problemer

Bakke-Nielsen vil med lånet overtage virksomheden Social Care, der udbyder specialtilbud og boliger til udsatte børn og unge med sociale og psykiske problemer. De udsatte kommer ofte fra hjem med svigt, misbrug og vold. Gennem Social Cares tilbud får de mulighed for at komme væk hjemmefra og opbygge en stabil hverdag. I deres nye bolig støttes de af Social Care med henblik på at opnå sociale, personlige og praktiske kompetencer, så de kan klare en selvstændig voksentilværelse. Virksomheden beskæftiger ca. 60 ansatte.

Lånet

Virksomhedslånet skal anvendes til finansiering af fusion og ejerskifte. Fusionen er et led i en strategi om at tilbyde Social Cares tilbud til flere udsatte børn og unge andre steder i Danmark. Blandt andet planlægger organisationen at åbne et opholdssted på Vestsjælland med ti pladser og et autismecenter i Nordsjælland. Lånet har opnået Lendinos bedste rating A+.

Hvordan støtter jeg?

Du kan oprette dig som långiver på Lendino, hvorefter du kan få adgang til mere information om virksomhedslånet og låntageren, herunder regnskaber. Som långiver på Lendino kan du få en årlig rente på 6% ved at låne ud til Bakke-Nielsen.

Du kan læse mere om de risici, der er forbundet ved at låne ud her.

Du kan læse mere om Social Care på deres hjemmeside.